Lån til huskøb
Lån til huskøb behøves ikke at være komplekst. Her får du svar på spørgsmål når du overvejer at låne til huskøb uden om banken. Vi tilbyder en personlig rådgivning og hjælper dig hele vejen igennem med købet af huset.
Er det svært at få lån til huskøb?
Mange bliver overrasket over hvor kompliceret det er at låne penge til boligkøbet. Derfor er det en god ide at starte tidligt.
Det billigste lån du kan få er et realkreditlån, og dette kan du få igennem din bank. Hvis du ønsker at få et realkreditlån og bankboliglån er der desværre mange led du skal igennem, og processen kan blive meget langvarig.
Der er rigtig mange danskere, der får afslag i banken til realkredit- og bankboliglån. Det skyldes de krav der stilles af bankerne til dig og til huset du ønsker at købe. Selv om du har styr på din egen økonomi kan det altså alligevel være svært at få realkreditlån. Det kan være eksempelvis være svært at låne penge til at købe bolig hvis
- Boligens pris er under to millioner kroner
- Du er selvstændig eller har svingende indkomst
- Boligen ligger lidt uden for de store byer
- Boligtypen ikke er nem at sælge hurtigt
Bankernes kassetænkning gør det desværre rigtig svært at sikre dit boliglån. Vi gør derimod processen nemmere og mere overskuelig. Vi giver dig bedre mulighed for at få boliglån ved at tilbyde et alternativ lån baseret på et ejendomskreditlån hvor renten tilpasses dig. Denne type lån er et alternativ til realkreditlånet og banklånet.
Vi er særligt relevante for dig der ikke har tid til at vente eller for dig som har fået afslag i banken. Med os kan du få hjælp til alt fra boliglån til berigtigelse og skødeskrivning i forbindelse med boligkøbet. Du får en personlig rådgiver som følger dig hele vejen.
Hvad er lånevilkår når du ønsker at låne penge til boligkøb?
Når du ønsker at optage boliglån i forbindelse med boligkøb, skal du som minimum lægge 5,00% i egen udbetaling af boligens værdi for at vi kan tilbyde lån. Med ejendomskreditlån kan du nøjes med ét lån, hvor du normalt skal have to lån hvis du låner i banken (realkreditlån + banklån).
Lånets løbetid kan være fra 1 år til 25 år, men typisk er løbetiden 20-25 år når du låner til huskøbet.
Ejendomskreditlån kan fås med fast rente, og med variabel rente. Lån med fast rente er de mest populære i forbindelse med boligkøb, da det skaber en sikkerhed for hvor meget ydelsen er i hele løbetiden. Variabelt forrentede lån følger derimod renteniveauet på de globale markeder.
Boliglånet kan både fås med afdrag og uden afdrag, men her er lån med afdrag også det mest populære da det samtidigt gør det muligt at lave en opsparing i boligens friværdi.
Ligesom med alle andre lån til boligkøb, er der en fast afgift på 1730 kr. til staten samt en variabel afgift på 1,45% med ejendomskreditlån. Vi gør det mere simpelt for dig og inkluderer disse afgifter i lånet.
Hvor meget kan du låne når du søger lån til huskøb?
Når du ønsker at købe helårsbolig, er en god regel at tage udgangspunkt i din husstandsindkomst og gange den med fire. Har du eksempelvis en indkomst i jeres husstand på 500.000 kr. per år, kan i forvente at købe bolig for 2.000.000 kr. (500.000 kr. x 4). Andre ting påvirker dog også hvor meget du kan få i lån til huskøb.

De øvrige ting der påvirker hvor meget du kan låne for er
- Din udbetaling
- Husets stand
- Husets ejerudgifter
- Jeres rådighedsbeløb
Beregn lån til huskøb
Hvor meget det koster at få lån til huskøb er vigtigt at vide. Vi formidler boliglån af typen ejendomskreditlån, der også kaldes pantebrevslån. Med vores låneberegner, kan du beregne hvor meget det koster at få et ejendomskreditlån til huskøb.
Du kan bruge beregneren ved at tage udgangspunkt i købesummen på boligen og fratrække den udbetaling du kan komme med til købet. Dette giver dig lånebeløbet.
Du kan bruge beregningen til at tage udgangspunkt i lån mellem 1 og 25 år og du kan vælge et lånebeløb på mellem 200.000 kr. og 3.000.000 kr. Selvom du maksimalt kan vælge 3.000.000 kr. på beregneren, kan du godt ansøge om lån til mere end 3.000.000 kr.
Med beregneren får du en vejledende beregning. Det endelige tilbud vil ofte variere fra det det beregneren viser. Vi anbefaler altid at du får et uforpligtende tilbud for at se hvad din ydelse og udgifter er.
Hvad kræves der af mig for at låne til huskøb?
For at du kan få lån skal långiveren være sikker på at de kan få tilbagebetalt lånet. Dette betyder at du skal kunne fremvise at have job, eller er selvstændig og har en sund økonomi.
Desuden skal du vise at du ikke har for meget anden gæld, og at renten på de øvrige lån du måtte have ikke er for høj. Derfor skal du fremsende oplysninger såsom årsopgørelse, lønsedler, skatteoplysninger, budget og andre oplysninger der kan hjælpe långivere med at vurdere din situation og din evne til at tilbagebetale lånet.
Der skal foreligge en obligatorisk brandforsikring når du låner, da dette giver långiveren sikkerhed for deres lån.